Hvad er EEG træning - neurofeedback

EEG-træning, også kaldet neurofeedback, er en virkningsfuld metode til at mindske symptomer på mental ustabilitet, som kommer til udtryk i en række diagnoser såsom ADHD, ADD, autisme, depression, angst osv. Neurofeedback er testet på universiteter verden over og udenlandske rapporter viser at 80 % har effekt af metoden og det samme siger vores erfaringer igennem 10 år.

Med neurofeedback måles hjernens aktivitet ved hjælp af påsatte elektroder på hovedet. Dette har man gjort i mere end 50 år på hospitalerne for at vurdere evt. ubalancer i hjernen ved hjernesygdomme såsom epilepsi eller efter hjernetraumer. De sidste 30 år har denne metode udviklet sig til også at kunne bruges til at træne hjernens aktivitetsmønster.

En hjerne arbejder bedst i et bestemt aktivitetsmønster, men kan have svært ved at danne dette aktivitetsmønster af sig selv eller fastholde et sundt aktivitetsmønster. Med neurofeedback lærer vi hjernen det sunde aktivitetsmønster og over 20-30 træningssessioner vil en hjerne være stabil i dette mønster.

Rent praktisk foregår det ved at der påsættes elektroder bestemte steder på hovedet. Personen sidder foran en skærm med f.eks. et spil. Hver gang hjernen rammer ind i det ”sunde hjernemønster” belønnes personen ved at spillet kører. På denne måde optrænes en sundere hjerneaktivitet og samtidig hæmmes uhensigtsmæssig hjerneaktivitet.

De personer der har gavn af neurofeedback vil ofte have en hjerne der i uro, hvilket betyder det er svært at fokusere, koncentrere sig og selv skabe ro. Enten fordi de neurologiske betingelser ikke er tilstede, eller fordi hjernen på et eller andet tidspunkt er gået i stress og i baglås. For nogle mennesker betyder det, at man sidder fast i en tilstand af konstant frygt og overaktivitet. Ved hjælp af neurofeedback kan vi skabe sunde rolige tilstande i hjernen, og dermed påvirke meget svære tilstande hvor medicin eller terapi ikke har givet effekt.

For børn drejer det sig om ofte tilstande som ADHD, ADD, autisme, adfærds- og udviklingsforstyrrelse eller stress. Neurofeedback er især ved børn og unge særdeles effektivt og kan være den brik, der mangler og årsagen til at barnet ikke trives eller ikke udvikler sig normalt.

For voksne er neurofeedback især effektivt ved depression, angst og stress og kan være med til at bryde årtiers mental ustabilitet og livsproblemer. Det er til daglig glæde for os at se, hvordan vores ”hjernetræningselever” udvikler sig og lægger gamle, dybe problematikker bag sig, i forbindelse med at deres nervesystem udvikler sig og får større kapacitet. Det betyder ikke, at vi med hjernetræning skaber en ny personlighed.  Men et usundt hjerneaktivitetsmønster hæmmer den mentale udvikling, hvorimod et sundt og afbalanceret hjerneaktivitetsmønster skaber mentalt overskud og stabilitet.

Hvad kan neurofeedback betyde for dig?

Uanset hvilken diagnose eller mental tilstand du befinder dig i, kan neurofeedback skabe:

RO, FOKUS, STØRRE KONCENTRATION
HØJERE STRESSTÆRSKEL

BEDRE SØVN
HØJERE TOLERANCETÆRSKEL 
BEDRE SOCIAL ADFÆRD

Er effekten vedvarende?

Ved de fleste er der en vedvarende effekt, og især ved børn ses en udviklende effekt også efter forløbene er afsluttede. Men nogle kan have behov for ekstra træning i forbindelse med ekstraordinær stress, eller hvis der sker store forandringer i deres omgivelser. Dette kan vække gamle stressmønstre, og her vælger nogle at få 3-5 neurofeedback træninger for at komme på plads igen.

Neurofeedback og dokumentation

Neurofeedback har i 30 år været genstand for forskning og de er udarbejdet mere end 500 universitetsrapporter med neurofeedback som tema. Her præsenterer vi et udsnit som anses for at være af en karakter der er valid og evidente:

Bergen Sygehus foretog i 2013 et klinisk randomiseret studie på 98 børn og unge. Denne rapport viser at neurofeedback-træningen gav en signifikant forbedring af børnenes præstationer i skolen.

LINK: Neurofeedback for the treatment of children an adolescents

The parents reported significant effects of the treatments, but no significant differences between the treatment groups were observed. NF was as effective as methylphenidate at treating the attentional and hyperactivity symptoms of ADHD, based on parental reports. Current Controlled Trials

Goldsmith Institute of University of London 2010, som viste at neurofeedback er en betydende hjernetræningsmetode uden bivirkninger, der udvikler nervesystemet, bevist med hjernescanninger på mikroniveau.

LINK: Neurofeedbackgoldsmiths

Tufts Medical Center, Boston foretog i 2014 et studie, hvor 104 børn med ADHD deltog i et 40 sessioners forløb. Dette fastslog at neurofeedback har en vedvarende effekt, især på adfærd, også efter forløbene var afsluttede, til forskel fra medicin eller kognitiv terapi. Undersøgelsen blev forestået af amerikanske børnelæger i 2014 og neurofeedback blev herefter vedtaget som best practice i forbindelse med indsatser for ADHD i USA.

LINK: American Academy of Pediarics recognizes Neurofeedback for ADHD

Det danske Veterancenter under Hæren har siden 2016 gennemført forskning i neurofeedback med 104 soldater (noteret i 2018) og neuropsykolog Phd. Kasper Eskelund forventer at afslutte dette studie omkring PTSD og neurofeedback i 2019.
Kasper Eskelund er forsker og neuropsykolog ved Militærpsykologisk Afdeling. Han er cand.psych. fra Københavns Universitet og Ph.D. i kognitiv neurovidenskab fra DTU.

Karolinska Institutet i Sverige har siden 2013 forsket i neurofeedback som et middel til at behandle ADHD-symptomer: KITE – a comparative, randomized and controlled study focusing on the question: Does Neurofeedback and Working Memory Training Improve Core Symptoms of ADHD in Children and Adolescents? Projektet skulle afsluttes i 2018.

https://ki.se/en/kind/kite-neurofeedback-and-working-memory-training


Videnskaben bag EEG-træning/neurofeedback

Hjernetræning – fremtidens psykiatriske behandling?

Neuroscientist Tedi Asher har på Harvard Universitet publiceret denne artikel omkring neurofeedback. Hendes beskrivelse er rammende, og i EEGTRAINING mener vi ikke det kan forklares bedre end Tedi har gjort i nedenstående oversatte artikel. Med tilladelse af:

Af Tedi Asher, Diagrammer af Brad Wierbowski
Oversat af Rikke Hilman EEGTRAINING
:
fra: http://sitn.hms.harvard.edu/flash/2017/brain-training-future-psychiatric-treatment/

Neurofeedback i stedet for piller?

Hvad nu hvis du i stedet for at tage en pille eller tale med din terapeut, kunne træne din hjerne sundere gennem et videospil? Hjernetræning bliver mere og mere opnåeligt, ved hjælp af en teknik kaldet neurofeedback, som gør det muligt for enkeltpersoner at ændre deres hjernes funktion, ved at reagere på personlig feedback om, hvordan deres egne hjerner naturligt virker. Dette er en metode, der bruges til at behandle personer, der kæmper med neurologiske eller psykiatriske lidelser, såsom børn diagnosticeret med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), som har svært ved at fokusere deres opmærksomhed. Vi ved nu, at en fokuseret hjerne virker anderledes end en ufokuseret hjerne. Forskere og klinikere undersøger for øjeblikket, om vi kan bruge neurofeedback-træning til at hjælpe børn med at fremkalde en “fokuseret” hjernetilstand.

Hvordan virker neurofeedback?

En vigtig forudsætning for neurofeedback-træning er, at vores hjerner har evnen til at ændre deres funktion. Forskning i de sidste mange årtier tyder på, at vores hjerner rent faktisk kan formes. Spørgsmålet er så, hvordan man påvirker hjernefunktionen for at stimulere denne forandring.

Tricket for at få vores hjerner til at handle på ønskelige måder er at udnytte den adfærdsændrende kraft i operant konditionering. Under en procedure med operant betingning ændrer en person sin adfærd ud fra lærte konsekvenser. For eksempel, hvis en hund får en godbid hver gang den sidder på kommando, så vil den til sidst lære at sidde fører til godbidder (som den gerne vil have), og sandsynligheden for at den vil sidde på kommando i fremtiden forøges.

Mennesker lærer på meget lignende måder. Og som det viser sig, kan vi bruge operant betingning til at lære os selv at fremme en sundere hjernefunktion. I neurofeedback-træning opnås dette ved at parre information om ens hjerneaktivitet med ønskelige eller uønskede resultater, ofte i en virtuel kontekst, såsom et videospil. Når vi genererer ønskelig hjerneaktivitet, belønnes vi ved at få point i træningsspillet; når vi genererer uønsket aktivitet, kan vi miste point. Gentagen eksponering for sådanne gevinster og tab kan medføre langvarige ændringer i hjernens aktivitet.

Hvordan kan vi opfange hjerneaktivitet?

Der er to almindeligt anvendte, non-invasive teknikker, som opfanger forskellige aspekter af hjernens funktion: elektroencefalografi (EEG) og funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) (figur 1)

EEG er en fælles metode, hvormed vi kan opfange hjerneaktivitet i cortex, som er det yderste lag af hjernen. Aktiverede neuroner har en elektrisk ladning. Når grupper af neuroner aktiveres samtidig på samme sted i cortexen, som det sker under forskellige adfærdsmæssige eller kognitive opgaver, kan den kumulative elektriske energi detekteres af elektroder placeret på hovedbunden under en EEG-test. Disse elektriske signaler kaldes hjerneoscillationer eller bølger. De mange forskellige slags hjernebølger udgør hver især et forskelligt aspekt af hjernefunktionen.

I modsætning hertil registrerer fMRI mønstre i blodgennemstrømning til corticale områder såvel som dem, der ligger under cortexen. Områder, der modtager mere blodgennemstrømning, anses for at være mere aktive. Fordi forskellige hjerneområder har forskellige funktioner, kan vi lave følgeslutninger om hvordan hjernen virker ved at observere hvilke områder der modtager blodgennemstrømning under forskellige opgaver.

En af disse fremgangsmåder kan bruges til at levere information om hjernefunktion til en person, der gennemgår neurofeedback-træning. fMRI vedrører hvilke dele af vores hjerner der er aktive, mens EEG afslører karakteren af ​​den observerede aktivitet.

Vi er det mest erfarne neurofeedback-team i Danmark, og har som de eneste gennemgået uddannelsesforløb der indeholder viden fra både psykiatri, neurofeedback, sundhedspsykologi, neuropsykologi og pædagogisk tilgang til børn og unge.

Figur 1. Neurofeedback bruger normalt to teknologier til at få oplysninger om hjernefunktion. Electroencephalografi (EEG, venstre) bruger elektroder placeret på hovedbunden for at detektere elektriske impulser produceret af neuroner i det yderste lag af hjernen, cortex. Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI, højre) måler hvor meget blodgennemstrømning hver region i hjernen modtager; her indikerer blodgennemstrømningen hvilke områder af hjernen der er mest aktive.

Hvordan kan neurofeedback bruges til at behandle sygdom?

Mange forskellige psykiatriske lidelser karakteriseres af specifikke mønstre af hjerneaktivitet, hvilket har ledt forskere og klinikere til at undersøge, om EEG- og fMRI-baseret neurofeedback-træning kan bruges til at behandle sådanne lidelser ved at ændre patologiske aspekter af hjernefunktionen. For at undersøge, hvordan dette kan lade sig gøre, vil vi se på hvordan neurofeedback-træning kan bruges til at hjælpe børn med ADHD øge deres fokus.

Børn diagnosticeret med ADHD har tendens til at have overskud af hjernebølger med lav frekvens (theta) og færre højfrekvente (beta) bølger i visse områder af cortex, som detekteres af EEG (figur 2). Derfor søger neurofeedback-træning for børn med ADHD at minimere forekomsten af ​​lavere frekvente thetabølger og forøge forekomsten af ​​højere frekvente beta bølger. Dette gøres ved at belønne børnene hver gang de skaber betabølger under neurofeedbacktræningen. Gennem processen med operant betingning lærer børnene intuitivt at fremme beta-bølger og undertrykke theta-bølger (figur 2).

Interessant nok har undersøgelser vist, at neurofeedback-træning som terapi mod ADHD, kan være endnu mere effektiv end den standardmedicin (methylphenidat/ritalin), der anvendes til behandling af denne lidelse. Dette blev vist i 2002 af Vincent Monastra og kolleger på FPI Attention Disorders Clinic i New York, som studerede 100 børn diagnosticeret med ADHD (figur 3). Alle børnene blev ordineret Ritalin, mens ca. halvdelen også deltog i neurofeedback-træning. Børnene, der udover at tage Ritalin, deltog i neurofeedback-træning, viste større forbedringer i fokus og et signifikant fald i hyperaktivitet/impulsiv adfærd. Endvidere viste kun de børn, der gennemgik neurofeedback-træning lovende ændringer i hjerneaktivitetsmønstre i forbindelse med øget fokus. Endnu mere slående var det, at disse adfærdsmæssige og neurologiske forbedringer var vedvarende, selv efter at medicinen blev stoppet. Dette var ikke tilfældet for de børn, der tog Ritalin, men deltog ikke i neurofeedback-behandlingen, hvilket tyder på, at hjernens træning har potentialet til at fremkalde langsigtede ændringer i hvordan ens hjerne fungerer.

Vi er det mest erfarne neurofeedback-team i Danmark, og har som de eneste gennemgået uddannelsesforløb der indeholder viden fra både psykiatri, neurofeedback, sundhedspsykologi, neuropsykologi og pædagogisk tilgang til børn og unge.

Figur 2. Neurofeedback som behandling for ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder). Børn diagnosticeret med ADHD, der kæmper med at fokusere deres opmærksomhed, har tendens til at vise lavere niveauer af højfrekvente beta-bølger og højere niveauer af lavfrekvente theta-bølger, mens børn uden denne diagnose viser det modsatte mønster (til venstre). Denne observation tyder på, at beta-bølger er forbundet med en forbedret evne til at fokusere. Neurofeedback-træning søger derfor at øge antallet af betabølger og hæmme antallet af thetabølger ved hjælp af operant betingning (højre). Under træning modtager patienten feedback om sin egen hjerneaktivitet, nogle gange i form af et videospil.

Vi er det mest erfarne neurofeedback-team i Danmark, og har som de eneste gennemgået uddannelsesforløb der indeholder viden fra både psykiatri, neurofeedback, sundhedspsykologi, neuropsykologi og pædagogisk tilgang til børn og unge.

Figur 3. Klinisk undersøgelse afslører, at neurofeedback-træning overgår medicin til behandling af ADHD. Denne figur skematiserer forsøgsopsætningen og resultatet af undersøgelsen, der blev udført af Monastra og kolleger i 2002. Et hundrede børn diagnosticeret med ADHD blev indskrevet i undersøgelsen. I et år blev alle behandlet med medicin (Ritalin), mens halvdelen fik deres behandlinger suppleret med neurofeedback-træning. Umiddelbart efter den 1-årige behandlingsperiode viste Ritalin-only-gruppen en moderat forbedring af adfærdsmæssige symptomer på ADHD, mens der ikke blev vist nogen forbedring i mønstre af hjerneaktivitet i forbindelse med evnen til at fokusere opmærksomhed. I modsætning hertil viste børn behandlet med medicin og neurofeedback træning signifikante forbedringer i både adfærd og hjerneaktivitetsmønstre. Interessant nok fortsatte de gavnlige virkninger af det neurofeedback-supplerede regime en uges efter behandling, mens behandlingen alene med medicin ikke gjorde det.

Hvorfor er neurofeedback-behandlinger ikke mere almindelige?

Så lovende, som mange af undersøgelserne vedrørende neurofeedback-terapi er, har de nogle betydelige forbehold. Et eksempel er, at mange kliniske forsøg, der tester effekten af ​​neurofeedback-træning, ikke randomiserer forsøgspersonerne til behandlingsgrupper, da det anses for mere etisk at lade patienter vælge hvilken behandlingsgruppe de foretrækker. Som et resultat heraf er det muligt, at behandlingsgrupperne måske ikke består af sammenlignelige fagpopulationer ved forsøgets begyndelse, hvilket igen kan skævvride resultaterne af undersøgelsen.

I virkeligheden er der meget, der endnu skal læres om neurofeedbackens potentiale til terapeutisk brug. Ud over at øge antallet af ægte randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, ser det ud til at den sværeste del ved etableringen af neurofeedback som en effektiv terapeutisk tilgang til behandling af psykiatriske lidelser, er at vide præcis hvad vores biologiske målinger fortæller os. Hvad betyder mønstre i EEG- og fMRI-udlæsninger om, hvordan vores hjerner virker? Mere grundlæggende undersøgelse af betydningen af ​​neurofeedback-signaler er nødvendig for at kunne besvare dette spørgsmål fuldt ud.

For nuværende er den gyldne norm til behandling af psykiatriske forhold medicin og forskellige former for terapi. Ikke desto mindre foreslår undersøgelser som det, der udførtes af Monastra og kolleger, at der kan være en lys fremtid for neurofeedback-træning i behandlingen af ​​visse psykiatriske lidelser. Sådanne undersøgelser har inspireret til kommercielle bestræbelser på at udvikle bærbare og overkommelige neurofeedback-enheder, der kan bruges i ro og mag i ens eget hjem. Chancerne for at du snart vil kunne spørge din læge om denne alternative behandling er gode!

Tedi Asher tog sin ph.d.-uddannelse fra det biologiske og biomedicinske videnskabsprogram ved Harvard Medical School i 2016, hvor hun studerede neurobiologi.

For mere information:

For information om neurofeedback mod depression: http://commonhealth.legacy.wbur.org/2011/07/neurofeedback-depression

En forskningsundersøgelse om neurofeedback: http://pediatrics.aappublications.org/content/133/3/483.long

Grundlæggende oplysninger om neurofeedback: https://www.psychologytoday.com/blog/the-resilient-brain/201410/what-is-neurofeedback