Tidligt skadede og tilknytningsforstyrrelser

Igennem årene har vi haft en del plejebørn og adopterede børn i træning. Der har været stor forskel på graden af skaderne, men alle har haft udbytte af neurofeedback. Børn, som er ramt på mange parametre såsom manglende impulshæmning, manglende udvikling i forhold alderssvarende børn, sprogproblemer, og separationsangst, alle svære områder, der kræver mange behandlinger og hvor det kan være nødvendigt at der gentages træningsforløb igennem opvæksten.

Der er under alle omstændigheder tale om en meget ustabil hjerne, der har svært ved at skabe sammenhæng og hæmme. Børnene er ofte præget af  svære angstproblematikker og EEG-mæssigt ser vi en hjerne i overaktivitet. Denne tilstand vil stå i vejen for udvikling, og det er svært for børnene at tage imod anden terapi, så længe de er i dette felt. Vores erfaring har gennem tiden vist, at neurofeedback hos de fleste har kunnet skabe ro og en større sammenhæng og dermed grundlag for udvikling hvor børnenes adfærd er blevet bedret.

I nogle tilfælde har problemerne været af en art, så vi har stillet hjemmetræningsudstyr til rådighed, da det har været nødvendigt med en meget langvarig indsats.

Nogle kommuner har været åbne overfor dette, da der ellers kan være tale om langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet for den ene forældre med tabt arbejdstjeneste til følge.

Neurofeedback-terapeut Lotte Bertram, www.terapihusetfyn.dk, har specialviden indenfor dette felt fra sit tidligere arbejde som leder af Familiecentret i Odense Kommune, hvor neurofeedback fortsat anvendes. Hun anbefaler at der ved siden af neurofeedbackforløb køres forløb med traumeterapi.

Neurofeedback sætter os i stand til bedre at kunne bearbejde svære traumatiserende oplevelser, og gør os mere stressrobuste, men det får ikke traumatiserende oplevelser til at forsvinde. Men det bliver nemmere at håndtere traumerne.